Aktiviteterne i VER-DI projektet har spændt vidt fra udvikling af ny informationsteknologi til formidling af natur- og kulturoplevelser i naturområderne til lokalt produceret mad på menuen. Det har resulteret i en række erfaringer med at bruge naturen som ressource til at skabe udvikling samt en lang række konkrete resultater. Dermed er der lagt et solidt grundlag for at arbejde målrettet med eksempelvis naturbaseret turisme i de deltagende projektområder.

I efterhånden mange år er naturen som styrkeposition herunder naturbaseret turisme blevet udpeget som en mulig vej til at skabe udvikling i landdistrikter og yderområder. Der findes imidlertid ikke mange erfaringer, der understøtter teorien.

Selv om det er for tidligt at sige, at VER-DI har givet en målbar økonomisk vækst, så peger erfaringerne i projektet på, at der er et udviklingspotentiale i naturbaseret  turisme. Men det kræver en stor og vedholdende indsats at få naturbaseret turisme til at skabe mærkbar vækst i lokale økonomier.

Læringspunkt - Det er muligt at skabe naturbaseret udvikling

Det er muligt at skabe udvikling med udgangspunkt i beskyttede naturområder.  VER-DI projektet har vist, at det er muligt at skabe sammenhængende oplevelsesprodukter, hvis man kan få forskellige små aktører til at arbejde sammen. Inddragelsen af private aktører er en forudsætning da det er dem der skaber den økonomiske vækst.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en proces, der foregår i små skridt og tager lang tid. Afhængigt af udgangspunktet vil det oftest tage længere tid end de to-tre år som normalt er rammen for et offentligt støttet udviklingsprojekt. Projektets resultater har forskelligt potentiale i forhold til at bidrage til udvikling og vækst. Det har vist sig at udvikling som hovedregel ikke sker som følge af én aktivitet men oftest som resultat af samspillet mellem flere aktiviteter.

Det står også klart, at der selvfølgelig er flere veje til at skabe udvikling – og det kan være svært at forudsige hvilke aktiviteter, der i sidste ende bidrager mest til at skabe udvikling.  Det har derfor været en styrke i VER-DI projektet, at der er arbejdet med flere forskellige indsatsområder.

Af de mange resultater skiller nogle sig ud ved at være ”færdige” – dvs. ved at have et betydeligt potentiale både i forhold til at skabe vækst og løse forskellige udfordringer. Andre resultater er vægtige bidrag til skabe flere og/eller forbedrede oplevelsestilbud eller bidrag til forbedret infrastruktur, men resultaterne har et begrænset potentiale til at skabe vækst i kraft af, at de står alene.

Cykelruten Trillemarka Rundt i Norge er et eksempel på et resultat, som har et betydeligt potentiale. Cykelruten er et bud på en løsning til udfordringen, der i starten af projektet hed ”hvordan får vi folk til at komme hertil”. Cykelruten er forbundet til to nationale cykelruter og har dermed skabt en forbindelse til to eksisterende ”turiststrømme”. Cykelruten fremstår som et færdigt produkt og det til trods for at den opstod som en mulighed i løbet af projektet og ikke havde været en målsætning fra starten. Cykelruten har imidlertid vist sig at være samlingspunktet for nye overnatningstilbud, aktiviteter, attraktioner og spisesteder langs ruten. Ud over at være et godt resultat i sig selv danner den også grundlag for et videre samarbejde blandt aktørerne i netværket bag ruten. Dermed er den også udgangspunktet for produktudvikling af gode turismeprodukter knyttet til Trillemarka og bygderne omkring i tiden der kommer.

Mountainbike-sporet i Nationalpark Mols Bjerge er et eksempel på et resultat, som har været en stor succes i den forstand, at den har tiltrukket mange mountainbikere. Men den afsmittende økonomiske effekt er begrænset af, at aktiviteten står alene og pt. ikke er koblet til overnatning, events, kurser eller lignende. Mountainbike-sporet har reduceret presset på følsomme naturområder i Mols Bjerge, idet den er anlagt så den kan tåle aktiviteten. Det har også reduceret risikoen for konflikt mellem mountainbikere og andre naturbrugere, idet mountainbikere har fået et spændende spor med et godt flow, som betyder, at mange vælger at køre mountainbike. 

Det er en forudsætning for at udvikle produkter med potentiale til at gøre en målbar økonomisk forskel i lokalområdet, at forskellige aktører i området samarbejder. Processen med at skabe kendskab og tillid mellem aktører, som i mange tilfælde opfatter hinanden som konkurrenter, tager tid. Der er ofte tale om mikrovirksomheder med få produkter og i områder med et lille antal turister, hvilket gør det svært for en enkelt virksomhed at foretage større investeringer. Gennem et projekt som VER-DI har det været muligt at bringe aktører fra mindre virksomheder sammen og skabe grobund for samarbejde om udvikling af turistprodukter, som knytter fx naturvejledning og servering af lokal mad sammen. Det er en langsigtet proces at udvikle nye tilbud og tiltrække flere turister. Derfor er der grund til at mane til forsigtighed i forhold til det, man stiller deltagere og lokalsamfund i udsigt, når projekter af denne karakter sættes i gang. Ellers kan det resultere i skuffede forventninger.

Disse erfaringer leder direkte til næste læringspunkt.

Læringspunkt – Brugen af forretningsmodeller øger sandsynligheden for at udviklingsprojektet bliver en succes

Brugen af forretningsmodeller i udviklingsfasen øger sandsynligheden for at få udviklet produkter, som er levedygtige efter projektets afslutning. Der sker fordi forretningsmodellerne forudsætter at der tages stilling til en række elementer og sammenhænge i projektet.  Fx at aktiviteterne er økonomisk bæredygtige og at nogen derfor vil viderefører dem efter projektet er slut. Brugen af forretningsmodeller er en overskuelig måde at kvalitetssikre initiativer på og er med til at øge sandsynligheden for at et udviklingstiltag bliver succesfuldt.

Et udtalt træk ved udviklingsprojekter er, at udviklingsinitiativerne ikke altid er tænkt helt til ende. Hvilket skal forstås på den måde, at det fulde udbytte af en given aktivitet ikke opnås fordi der ikke tænkes i komplementerende aktiviteter og operatører.

Det findes mange forklaringer på denne problematik. En forklaring er, at der ofte er tale om projekter med en hovedvægt af offentlige eller halvoffentlige aktører. Offentlige aktører har en institutionel tilgang og har typisk deres kernekompetencer indenfor udvikling af infrastruktur, kompetenceudvikling, videngenerering og relationsopbygning.

Som illustreret i figuren nedenfor har VER-DI partnerne løst opgaverne indenfor deres kompetenceområder til fulde. Det er straks sværere når et resultat er afhængigt af en privat aktør. Det er der mange gode grunde til, men i praksis bliver det ofte barrieren, der bestemmer om, projektet kommer helt i mål.

 

Hvis succesraten med at skabe aktiviteter, produkter etc. i denne type projekter skal forbedres er det nødvendigt med et perspektivskifte væk fra en institutionel tilgang til en forretningsorienteret tilgang.
Det skal dog understreges, at udvikling er et samspil mellem forskellige faktorer og udvikling af infrastruktur, kompetenceudvikling, videngenerering og relationsopbygning er også forudsætninger for at skabe udvikling.

Resultaterne i VER-DI projektet viser, at det godt kan lade sig gøre at skabe aktør-forankret udvikling, men det kræver en målrettet indsats. I nogle projekter resulterer aktørbarrieren i, at målet reduceres til at levere koncepter eller modeller. Derefter bliver det op til andre udenfor projektet og eventuelt efter projektets ophør ”at samle bolden op” og realisere konceptet.

En oplagt forklaring på denne tilgang er, at der i lovgivningen er klare begrænsninger for hvor tæt et parløb private virksomheder og offentlige institutioner må køre i udviklingsprojekter. Der er imidlertid mange eksempler på aktør-forankrede resultater. En del af forklaringen skal sandsynligvis også findes i, at det ligger udenfor mange offentlige institutioners praksis og måske kompetencer at tænke i forretningsudvikling i projektsammenhænge.

En måde at tænke forretningsudvikling og værdikæder i praksis ind i udviklingsprojekter er at arbejde med forretningsmodeller. Det kan gøres både på et overordnet plan og meget konkret på enkelte aktiviteter. Ved at udsætte projektplaner og konkrete aktiviteter for fx Alexander Osterwalders forretningsmodel kanvas skal der tages stilling til en række elementer og sammenhænge i projektet.

For en lang række offentlige institutioner kræver det som før nævnt et perspektivskifte at arbejde med forretningsudvikling. Som vist nedenfor er forretningsmodel kanvasset enkelt opbygget og vil give mening for de fleste, der arbejder med udvikling.

Se business model (pdf)

Ofte vil der være forskellige målsætninger for offentlige institutioner og private aktører. Offentlige institutioners sigte med udviklingsprojekter har et strategisk perspektiv hvor formålet er at forbedre rammevilkår, hvor private aktørers interesse er fokuseret på at forbedre deres indtjening.

Denne forskel bør også afspejles i projektets målsætning så begge interesser imødekommes. Dette forsøges imødekommet i en del turismeprojekter med udviklingen af ”pakker”. Det er en projektaktivitet, der er næsten indlysende. Alle er interesserede i at få udviklet flere tilbud, få tiltrukket turister og få skabt merværdi i form af værdikædesamarbejder.

Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, hvor få pakker der oftest ender med at findes på hylderne efter projekterne er afsluttet. En del af forklaringen skal sandsynligvis findes i, at aktiviteten er planlagt uden at tænke tilstrækkeligt i hverken forretningsmodeller eller operatører.

Læringspunkt - Tværnationalt samarbejde er givende for udviklingspotentialet

I VER-DI har der i begrænset omfang været afholdt studieture og fælles kurser. Erfaringen fra projektet er at studieture og kurser med et meget fokuseret indhold tilfører deltagerne værdi i form af viden og kompetenceudvikling og er derved attraktive for private aktører.

Studieture/kurser er en god metode til at skabe samarbejdsrelationer mellem forskellige aktører og til at sprede gode ideer. Det er ydermere en erfaring, at der ofte er en stor grad af ”hjemmeblindhed” forstået på den måde, at man lokalt ikke kan se de samme udviklingspotentialer i området som udefrakommende kan. Her tjener studieture også som en måde at få sparring og input udefra.